Nivå Big Band Efterårskoncert 2022
13. november 2022
15:00
Humlebæk
Efterårskoncert i Humlebæk Bibliotek

Jiggs and ‘THAT WARM FEELING’

Count Basie’s indspilning af ’That Warm Feeling’ fra 1968 fylder jazzelskere med en særlig følelse af velvære. Nivå Big Band spiller den klangfulde komposition ved efterårets koncert, men har selvfølgelig også en række andre skønne melodier på repertoirettil begivenheden i Humlebæks hyggelige bibliotek. Der er dog én speciel grund til at denne koncert bliver i særklasse ’hot’, nemlig at verdensnavnet, Jiggs Whigham, amerikansk jazztrombonist, lægger vejen forbi Humlebæk og spiller koncerten med bandet!

Søndag 13. november 2022
kl. 15 – 17
i
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
under ledelse af NBB’s professionelle og sublimt swingin’ jazztrombonist
Anders Jacobsen

Jiggs Whigham er beundret og anerkendt for sin udtryksfulde lyd. Han sætter sit helt eget præg på kompositioner af jazzens mestre som Count Basie, Duke Ellington og Antonio Carlos Jobim. Jiggs har naturligvis en formidabel spilleteknik. Hans fortolkning af jazzballader kaldes ofte for romantisk og lyrisk. Den erfarne stjernespiller byder på nærvær, intimitet og kærlighed til musikken.

Jiggs kom første gang i rampelyset i en alder af blot 17 år, da han i 1961 spillede med Glen Miller Orchestra. To år senere slog han sine musikalske folder med orkesterleder Stan Kenton. I 1965 fortsatte han karrieren i Tyskland med Kurt Edelhagen Jazz Orchestra, og han har i mange år været kunstnerisk leder for selveste BBC Big Band og Berlin Jazz Orchestra.

Jiggs er fortsat særdeles aktiv som solist, komponist, forfatter og underviser. I sin lange karriere har han spillet med navne som Count Basie, Dizzy Gillespie, Ray Charles, Ella Fitzgerald, Stan Getz, Dexter Gordon, Lee Konitz og mange, mange andre. Jiggser i Danmark i anledning af udgivelse af albummet Jiggs’ Back in Town, som han i efteråret 2021 indspillede med to unge danske stjernemusikere inden for jazz: guitaristen Pelle von Bülow og kontrabassist Matthias Petri.

Nivå Big Band er så heldige at kunne føje netop Pelle von Bülow til listen af musikere, der spiller til koncerten i biblioteket. Med albummet ’Jiggs’ Back in Town’ er Pelle nu officielt blåstemplet fra højeste niveau. Pelle er et stort talent, – en dyb musikalsk begavelse med et formidabelt melodisk øre. Man mærker hurtigt, han mestrer sit instrument til perfektion. Fingernemt bevæger han sig gennem et herligt væv af indbydende jazzakkorder. Generøst strør han om sig med fængende riffs. Det er bare at læne sig tilbage i stolen og nyde, når Jiggs og Pelle folder sig ud med fuldtonet opbakning fra Nivå Big Band.
Det bliver en uforglemmelig koncert!


Link til billetsalg: 
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/1uy57eyqgj